Vær med i Åbent Hus uge 37
Bordtennisklubber og idrætsforeninger med bordtennis på programmet, opfordres til at deltage i den landsdækkende kampagne for at få flere ældre til at spille bordtennis. Også i år løber kampagnen af stabelen i uge 37, og her opfordres alle klubber og foreninger til at holde åbent hus en hverdag i uge 37.
Takket være uge 37-kampagnen er væksten af bordtennisspillere der har forladt arbejdsmarkedet for at på pension eller efterløn, steget kraftigt. Faktisk har idéen med uge 37 smittet så meget, at der nu arrangeres en lignede kampagne rettet imod bordtennisungdommen. Denne kampagne finder sted i uge 35. Og mon ikke man i klubberne vil skele til de erfaringer, som 60+’erme har gjort sig.
Ligesom i de foregående år har forretningsudvalget (FU) i BAT60+ besluttet at støtte de foreninger og klubber som tilmelder sig uge 37-kampagnen med en lang række tiltag.
BAT60+ bidrager med:
- Massiv, generel markedsføring
- Pressemeddelelser til lokalområde
- Vi dækker annonceudgifter med op til 1000 kr. for nye klubber og op til 500 kr. til eksisterende klubber.
- Kontakt og information til 60+ organisationer og senioridrætsprojekter
- Mulig lokal TV-dækning.
- Facebook annoncering i lokale områder.
- Markedsføringsvideo om BAT60+
Din klub skal kun bidrage med:
- Afholde ”åbent hus dagen” med alt det praktiske
- Lokal markedsføring
- lokal kontakt til ældresagen og kommune o.l.
Klubben/foreningen tilmelder sig til åbent hus-arrangementet i uge 37 2022 ved at sende en mail senest fredag den 22. august 2022 og gerne hurtigst muligt til:
Lasse.randa@dgi.dk, tlf.: 5170 3746
I forbindelse med tilmeldingen har planlæggerne brug for: Klubnavn, spillestedets adresse, kontaktperson vedr. åbent hus-arrangementet, tlf. nr., mail, dato og tidspunkt for åbent hus og øvrige spilledag og tidspunkter for 60+ træning.
Få yderligere information:
Henrik.moeller@dgi.dk, tlf.: 2491 4389
Gertj@bat60.dk, tlf.: 2735 5455