Hent instruktionsmaterialet her.

Vi har udarbejdet et nyt materiale, der skulle tilgodese forskellige behov:

  1. For trænere, der tager imod helt nye 60+ medlemmer.Det er gode ideer til, hvordan man kan få nybegyndere motiveret og få succes med spillet – helt uden forudsætninger. Vi har valgt IKKE at beskæftige os med skru i bolden, før man nogenlunde stabilt kan magte både forhånd og baghånd, kun ved at ”skubbe” bolden over.
  1. For trænere, der har med letøvede at gøre.Når ovenstående er klar, kommer skru, slagets metodik m.m. med i materialet. Div. slag gennemgås og små videoer understøtter denne gennemgang, der viser både slaget og nogle øvelser i praksis.Der gives desuden en række ideer til, at man kan tilrettelægge et træningsforløb.
  1. Selvtræning (kan man træne bordtennis alene?).Materialet kan også bruges af den enkelte, der ikke får regelmæssig og systematisk træning med en uddannet træner.Instruktionsmaterialet og herunder de mange små videoer muliggør, at man selv kan træne slagene og tilrettelægge nogle øvelser – enten med en robot eller med en makker.

BEMÆRK: Materialet er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, vi har med netop 60+ – altså mennesker, der i en sen alder har kastet sig over spillet og gerne vil lære noget mere.

Det er IKKE i konkurrence med ungdoms- og talenttræning, men selvfølgelig må den gruppe godt lade sig inspirere.

Vi vil specielt gøre opmærksom på nogle forslag til ”hjernetræning” – øvelser der udfordrer hjerne samtidig med man øver slag og kombinationer af slag. Det skulle være den allerbedste form for træning og stimulering af ens hjerne og dermed også særlig gavnligt mod demens o.l.

God fornøjelse

Lars Bo Kaspersen og Gert Jørgensen