Tilbud til de sydjyske bordtennisklubber og Parkinsonforeninger i Sydjylland
Tryg Fonden har som bekendt ydet et anseeligt økonomisk bidrag til bordtennissporten for at få flere med parkinson til at spille bordtennis. Der er som omtalt tidligere, stor evidens for at netop bordtennis har en gavnlig virkning på neurologiske sygdomme – ikke mindst parkinson.
Derfor indbydes interesserede klubber og foreninger i det syd- og sønderjyske til at deltage i en inspiration- og oplysningsdag tirsdag den 5. oktober enten i Vejle, Hal2, DGI-huset, eller onsdag den 6. oktober i Tønderhallerne.
Ingen udgift
BAT60+ og Trygfonden er vært ved en let frokost og betaler kørselsudgifterne til deltagerne. Begge dage starter programmet kl. 10.00 og slutter kl. 15.00. Deltagerne vil få en orientering af, hvordan parkinson og andre neurologiske sygdomme påvirker kroppens funktioner samt få tips til, hvordan bordtennistræningen for bl.a. parkinsonsramte kan tilrettelægges.
Og klubberne kan få ekstra hjælp i form af ekstra udstyr, hvis og når de får gang i træningen for bl.a. personer med neurologiske lidelser.
Det er Lars Bo Kaspersen og Gert Jørgensen som er primus motor på arrangementet. Tilmelding senest den 25/9 til gertj@bat60.dk eller på 27355455.