Slagstyrke 60+ i Ølsted slog til igen
Forleden afviklede Slagstyrke 60+ i Ølsted et 60+ stævne på Ølsted Skole. Slagstyrke 60+ er udviklet, for dem som ikke ved det, i et etableret samarbejde mellem Kolding BTK 73 og Billund 60+ om at afvikle stævner i et samarbejde med DGI og BTDK. Den 25. feb. i år var det blevet Ølsted Bordtennisklub tur til at afvikle et stævne.
Ifølge stævnearrangør Flemming Jensen var der tilmeldt 40 deltagere fra 11 klubber i Jylland og på Fyn. Deltagerne kom naturligvis for at spille bordtennis, men ifølge Flemming var det tydeligt, at det sociale aspekt i stævnet var mindst ligeså vigtigt. Mange deltager kendte hinanden fra tidligere stævner, og nye deltagere faldt ret hurtigt ind i fællesskabet, hvor snakken gik lystig.
Meget passende, da alle jo ikke kan spille hele tiden, så var der heldigvis sørget for nok siddepladser. I pauserne var der hele tiden friskbrygget kaffe til rådighed.
– Under hele stævnet var der en fortrolig og venskabelig stemning blandt deltagerne og efter singlestævnet hos Slagstyrke 60+ i Ølsted blev nye venner tastet ind på telefonen, fortæller Flemming Jensen, Slagstyrke 60+ Ølsted Bordtennisklub.
Frokost og finalekampe
Efter de indledende kampe om formiddagen og efter frokosten var slutspillet klar – finalekampene. Alle vidste hvem man skulle møde, og hvilke borde der skulle spilles på, og hvornår man skulle være klar på spillepladssen.
Spillerne var delt op i to puljer og efter finalerne var der præmieoverrækkelse til vinderne af de respektive puljer.
A – række A: Shaban Gashi – Kolding BTK 73
A – række B: Carl Aage Vedelgart – Løgumkloster BTK
A – række C: Ole Lund – Horsens KFUM
A – række D: Per Leth Petersen – Ølsted BTK
B – række A: Jørn Falk Andersen – Skaarup BTK
B – række B: Villy Markman – Billund BTK
B – række C: Børge Kamp Jensen – Ringkøbing BTK
B – række D: Jens Jørgen Nielsen – Ølsted BTK