”Demensugen” er en tilbagevendende begivenhed, som altid ligger i uge 19. Og overalt i Danmark er ildsjæle i forskellige foreninger i denne uge i gang med at gøre Danmark mere demensvenligt med arrangementer. Og da flere BAT60+ klubber er demensvenlige, opfordre BAT60+ Forretningsudvalg klubberne til at støtte op om markedsføringen af Demensugen.
Bordtennisklubberne landet over – og specielt de klubber med BAT60+ afdelinger, er naturlige medspillere i denne kampagne. Og det bl.a. fordi flere hjerneforskere verden over peger på, at bordtennis som den reaktive sport bordtennis er, kan være en del af en sund livsstil og være med at forebygge demens. Bordtennis som sport involverer aktivitet, der kræver hurtige reaktioner og kræver øget opmærksomhed, koordination og kognitivt engagement, hvilket kan være gavnligt for hjernens sundhed.
Derudover har en reaktiv sport som bordtennis, tennis, badminton og squash også andre fordele for helbredet, herunder forbedret kondition, styrke og balance, reduceret risiko for hjertesygdomme og forbedret humør. Disse faktorer kan også have en positiv indvirkning på hjernens sundhed og reducere risikoen for demens.
Det er nok for tidligt at påstå, at reaktiv sport alene er tilstrækkelig til at forebygge demens. Det er vigtigt at kombinere reaktiv sport med andre forebyggende foranstaltninger, såsom at holde hjernen aktiv, spise en sund kost, opretholde sociale forbindelser og få tilstrækkelig søvn.
Det overordnede formål med at være en demensvenlig idrætsforening er at sikre, at demensramte tilbydes muligheder for at være ligeværdige medlemmer af klubben. På trods af deres handicap.
I Demensugen handler det også om at få udbredt kendskabet til demenssymbolet generelt i befolkningen og specifikt i de sektorer, hvor demensvenlighed er af allerstørst betydning for mennesker, der lever med demens.
Fokus på kultur og fritid
I 2024 får Demensugen fokus på kultur og fritid, og Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark arbejder tæt sammen med kulturinstitutioner, idrætsklubber og det frivillige foreningsliv og med, fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv. Også derfor bør BAT60+ klubber over hele ladet have dette fokus i uge 19, mener BAT60+ FU.
Næsten 100.000 danskere lever med demens, og tallet er stigende. Især i begyndelsen men også senere i sygdommen kan en person med demens mange af de ting, han eller hun før har kunnet, og mange har et stort ønske om at fortsætte det liv, de hidtil har haft – gå ud til udstillinger eller koncerter, komme i deres forening eller idrætsklub eller dyrke deres hobby.
Helt konkret kan BAT60+ klubberne være med ved at uddele postkort og bolsjer, lave events og invitere demensramte ind omkring bordtennisbordet. De fleste af os har jo på et eller andet tidspunkt i vores liv prøvet at spille bordtennis. Og det er som at cykle. Men glemmer det ikke. Heller ikke i ”Demensugen”.
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark kommer til at køre en national kampagne, og har en vifte relevant kampagne- og kommunikationsmateriale, som klubberne kan bruge.
Klubberne kan bestille materiale ved at bruge dette link (brug ikke url-adressen).
Læs mere på www.demensvenligtdanmark.dk