Landsmesterskab for BAT60+
For første gang i verden blev der i dagene 16.-18. afviklet LM i bordtennis kun for BAT60+ spillere i Vejen Idrætscenter. I alle rækker A-B-C og D blev der naturligvis spillet bordtennis for at vinde. Men samtidig blev der knytter nye venskaber for nogle og et herligt gensyn for andre. Landsmesterskabet er mere end kampen om medaljer. Hvert eneste år bliver der knyttet venskaber på tværs af klubberne, for her er der også plads til hygge og gode, sociale oplevelser.
I dette første DGI Landsmesterskab for BAT60+ deltog omkring 70 spillere fra hele landet fordelt på 18 klubber. Kun var Bornholm, som ellers har den største procentvise andel af BAT60+ spillere i hele landet, ikke repræsenteret ved 3-dages stævnet i Vejen. Men bortset fra det var det en intens oplevelse at se at alle gik benhårdt efter sejren.
Der skulle findes LM-mestre i double og single, ligesom der blev afviklet en 2-mands holdturnering i de respektive rækker. I de tre dage blev der afviklet 287 kampe foruden antallet af kampe i holdturneringen (ca. 150 kampe).
Masser af kampe
I alt var der 33 doublekonstellationer i de fire rækker, hvor der skulle findes LM mestre. Og med så mange kampe rundt omkring i den store hal i Vejen Idrætscenter var det lidt svært af følge med i alle rækker.
Deres udsendte oplevede ved selvsyn, hvor intensivt der blev kæmpet om doublemesterskabet i den bedste række – A-rækken – hvor fem par dystede. Ligesom i de øvrige kampe blev der spillet bedst af fem sæt, og i ingen af kampene i A-rækken blev sejren vundet i tre sæt. De enkelte doublekonstellationer slog hinanden indbyrdes i fire og fem sæt. Og da regnebrættet skulle gøre op var det lidt overraskende Gert Jørgensen og Hans Guldager Christiansen fra henholdsvis Brønshøj og Raklev, som havde vundet tre kampe, hvilket var det samme antal vundne kampe som Silkeborg-spillerne John M. Poulsen og Carsten Nielsen vandt. Heldig var der ikke flere hold doublekonstellationer der havde vundet tre kampe, så man slap for at tælle sæt og bolde. Gert Jørgensen og Hans G. Christiansen blev således LM mestre i A-række double, da de vandt det indbyrdes opgør over John M. Poulsen og Carsten Nielsen med 3-2 i sæt. 17-15 i femte og afgørende sæt!
LM mestrene
Holdturnering:
Række A: John M. Poulsen og Carsten V. Nielsen, Silkeborg
Række B: Kurt Thomsen og Torben Graff, Brønshøj
Række C1: Bjørn Nielsson og Lars Haarløv, Helsingør
Række C2: Jan Kingo Hansen og Jytte Larsen, Fremad Valby
Række C3: Lise Donatzky og Lars Donatzky, Kildeskoven
Række D: Kurt Bogø Jacobsen og Helga W. Jørgensen, Horsens/Brønshøj
Singlerækkerne:
Dame B+C: Inge Work Clausen, Kolding KFUM
Dame D: Helga Waage Jørgensen, Brønshøj
Herre A: Carsten V. Nielsen, Silkeborg
Herre B: Ole Jørgen Hammeken, Helsingør
Herre C: Asbjørn Christensen, Kildeskoven
Herre D: Kurt Bogø Jacobsen, Horsens KFUM
Double:
Dame B-C: Jytte Spang og Ulla Freitag, Ballerup/Roskilde
Dame D: Ulla Riis Holm og Michelle Pilverdier, Kolding KFUM/Brønshøj
Herre A: Gert Jørgensen og Hans G. Christiansen, Brønshøj/Raklev
Herre B: Ole Jørgen Hammeken og Ivan Jensen, Helsingør
Herre C-D: Lars Haarløv og Bjørn Nielsson, Helsingør
Mix A: Jytte Freitag og Palle Holm, Roskilde/Silkeborg
Mix B: Solveig Henriksen og Kurt Thomsen, Brønshøj
Mix C: Kenneth Marcher og Bodil Rasmussen, Jægerspris
Fremtiden
Det er planen at holde LM kun for BAT60+ spillere hvert år. Men noget tyder på, at arrangørerne skal overveje, om stævnet stadig skal strække sig over tre dage. Fra flere deltagere var der udsagn om, at det ikke var så let at rykke tre dage ud af kalenderen til bordtennis, ligesom en pris på 2.000 kr. for deltagelse, bespisning og overnatning på sportshotellet i Vejen måske har afholdt nogle potentielle BAT60+ spillere i at tilmelde sig til LM-stævnet i Vejen.
Men mon ikke at Vejen Idrætscenter også i fremtiden vil danne rammen om Landsmesterskaberne – også for BAT60+. Her er der alle muligheder for en perfekt afvikling af mesterskaberne, gode overnatningsmuligheder i nærheden af Idrætscenteret og gode bespisningsmuligheder. Og så kan deltagerne i LM benytte centerets spa, wellness og svømmehal gratis.
LM blev styret på fortrinlig vis af stævnelederne Ebbe Worm og Hans Gehlert. Gert Jørgensen, BAT60 FU-medlem, var overdommer (og var ikke pålagt det store arbejdspres) og Mette Kristensen fra DGI Bordtennis tog sig af stævneplanlægningen og bookingerne.