Læseroplevelse: Oplevelser fra bordtenniscamp 2019 i Hjørring
Den 26. juli drog fire 60+ Brønshøjere til Hjørring for at deltage i en fem dages træningslejr udi bordtennis for 1. gang i vores liv. Vi var meget spændte, der var to træningspas á 2 1/2 time om dagen. Kunne vi holde til mosten?
Det var Ole Dons og Henrik Hedegaard samt Solveig Henriksen og undertegnede fra tøseholdet. Vi tjekkede ind i en Yaris 1,3, hvor der lige var plads til fire inkl. bagage. Hvis vi havde været fire piger, havde der ikke været plads, men drengene var gode til at begrænse bagagen.
Så gik turen via færge fra Odden Havn til Århus, og vi landede planmæssigt på Halvormindes Efterskole nær Hjørring. Alle faciliteter ok, pæne badeværelser og toiletter, stor spisesal. Værelserne var lidt slidte men rummelige og ok. Man kunne få flersengs- og enkeltværelser. Og så var der andre Brønshøjere: Lars Bo Kaspersen, A-spiller med sine to drenge og Viggo med sin far. Tre drengespillere med fædre, så vi var en meget hyggelig gruppe og holdt lidt sammen.
Vi var 112 personer inkl. mere end over 20 frivillige, trænere, coaches, ledere mm. fra hele verden, eleverne var børn, teenagere, voksne og 60+ere også fra hele verden. Der var svenskere, nordmænd, tyskere, englændere, franskmænd, spaniere, russere, ægyptere, polakker og kinesere mm. I alt 43 nationer, det var sgu en hel Noas Ark!
De fleste af trænerne har været topspillere i international bordtennis og er nu trænere/coaches. Vi så nogle opvisninger af disse trænere et par aftener live, kan bordtennis virkelig spilles sådan? Ja – utroligt!
Intensiv Træning
Første dag blev vi inddelt i hold. Da det var et helt spørgeskema, vi skulle udfylde i forbindelse med tilmeldingen, havde de i forvejen en god fornemmelse af os. Solveig og jeg blev undervist sammen, og det var primært stabilisering af grundslag i alle detaljer og korrekt benarbejde, herunder balancen.
Vi har jo lært en masse af vores trænere i Brønshøj, men 1-2 trænere skal undervise ca. 20 tøser og har derfor ikke mulighed for at arbejde så specifikt og intensivt som her, hvor der var 1-2 trænere til fire personer eller endda én, der koncentrerede sig 100 pct. om én spiller ad gangen. Henrik vores A-spiller blev rykket op i en noget bedre gruppe, og Ole blev kun trænet lidt i grundslag men meget i håndled, loop og placering. Så 1. træningspas var primært individuel kinatræning – næsten 40 min. pr. person i fem dage. Det er mange år siden vi har fået træningsopmærksomhed så længe, det nød vi.
Masser af sved
Træningspasset om eftermiddagen var øvelser i det, vi havde gennemgået om formiddagen. Aldrig har jeg svedt så meget til begge pas, nogle øvelser kendte vi, men der var også mange nye, og her gik to trænere rundt mellem fem borde og roste det rigtige og rettede på det der skulle forbedres.
Af og til var der kampe, hvis der var skadede spillere fra andre hold, der kun skulle spille i vores tempo, eller børn som var lidt trætte. Nogle børn var der i alle tre uger, de var trætte og motivationen var måske også på retur, så her gjaldt det om at kunne vride et par smil fra dem.
Om de var dygtige? Ja, ofte fejede de os bare ud af banen.
Træningsfaciliteter
Der var to relativt nye, store haller, én på efterskolen, og en 2,5 km derfra, vi blev fragtet til sidstnævnte i shuttlebusser, men vi fandt dog hurtigt ud af at køre selv, det var mere komfortabelt. Så var der endvidere en teatersal på selve efterskolen med fem borde, hvor vi som regel havde vores 2. træningspas om eftermiddagen.
Skafning
Morgenmaden var upåklagelig, nærmest en brunch. Frokost og aftensmad var sunde, en klar fordel, når man yder så meget fysisk. Salater, pasta, ris og kartofler, suppe 
ofte med kartofler samt hvidt brød og rugbrød. Der var en vegetarbuffet og en med kød, men de lignede hinanden bortset fra kødpålæg til kødspiserne til frokost og kylling, skinke mm. om aftenen. Det var enkelt, men der var hvad der skulle være. Altid frugt, altid brød. Forskellige dressinger, nøddeblandinger og croutoner til at sprøde salater og supper.
Til begge træningspas var der altid frugt, og endvidere te og kaffe om eftermiddagen. Vi manglede ikke noget. Alkohol er no go hele dagen, og det er absolut ok med så mange unge. Men efter 22:30 kunne vi voksne købe en øl eller en flaske udmærket vin, og det var fint, efter 1-2 glas var vi lige til at gå på hovedet i seng, og tro mig vi sov godt.
Blev vi så bedre til bordtennis?
Jeg har spillet i fem år som 60+er – aldrig tidligere bordtennis. Men oldgirls håndbold indtil slidgigt i det ene knæ stoppede den sport, da jeg var i 50erne. Men jeg kan stadig spille bordtennis, har dog anskaffet mig et specielt knæbind med stivere i siderne, der beskytter knæet mod vrid (og mod kulde om vinteren). Jeg har spillet tennis i 20-års-alderen, og selv om det næsten er 40 år siden, kunne den svenske træner straks se det på min forhåndskontra/loop. Jeg brugte meget strakt arm. Han lod mig forstå, at forhånden drejer sig om at bøje armen, ligesom når man drikker øl. Så selv om vi på tøseholdet har lært det samme af de fremragende trænere, fik jeg her præciseret de små detaljer fem dage i træk med to træning- spas dagligt – intensivt og med en personlig træner og jeg vil vove den påstand, at jeg nu forstår grundslagene. Og må også erkende, at alderen ikke gør det nemmere at lære nyt eller aflære gamle uvaner. Så med det jeg kunne – parret med de fem dage, mener jeg at have forstået grundslagene og hvordan jeg skal arbejde videre med dem. Jeg mangler mere træning og selvtræning, jeg mangler i høj grad at få indarbejdet chassetrin og også placering, men jeg kan huske principperne, og så er resten op til mig selv.
Samtidig vil jeg pointere, at hvis man kommer som helt grøn, tror jeg ikke, man ville få det samme ud af det, så ville man kanske blive skrupforvirret. Mit gæt er, afhængig af eget niveau og indsats, er det nok godt at have min. 2-3 års erfaring, inden man tager på camp. Så campen har givet mig mere blod på tanden også til selvtræning – og til opvarmning, som vi lavede hver dag før træningspassene. Og også til at fokusere på hvad der er mest nødvendigt for mig at træne, og det er jo forskelligt fra person til person.
Evaluering og feedback
Hver eneste gang vi mødtes til træning (check-in) spurgte trænerne, “hvad skal du træne nu“, det skulle vi svare på hver gang (de vidste det jo godt, de havde jo set os ud). De satte måske nogle flere ord på. Når træningen var færdig, spurgte de (check-out): “hvad fik du ud af træningen? Hvad var godt, hvad skal vi lave om på i fællesskab?”. Men det sluttede ikke der – nej, nej.
Tre gange på de fem dage mødtes vi med vores trænere en time om aftenen, hvor vores gruppe (Ole, Henrik, Solveig og jeg) sad sammen. Så var der grundig individuel evaluering, og vi kunne stille alle mulige og umulige spørgsmål. Ting vi selv havde tænkt over, og som de havde bemærket om os, men også helt generelle ting om bordtennis, som lå os på sinde. Vi fik udleveret et A2-skema og skulle udfylde med noter på de aktuelle dage. Vi fulgte også med i de andres evaluering og lærte også af det, og alle havde vi noget vi var gode til, som bare skulle finpudses, og noget der virkelig skulle prioriteres. Så vi tog hjem med en grundig viden om hver især, hvad der er det vigtigste i træningen fremover. Og vi fik også ros for det vi opnåede. Gentagelser fremmer jo hukommelsen, og det hjælper jo en gammel kone som mig.
Trænerne
Solveig, Ole og jeg blev primært undervist af en svensker ved navn Fredrik Asklund, ham var vi meget glade for, måske fordi han i sit arbejdsliv underviser børn med udfordringer fx autisme. De bliver undervist i bordtennis, de har særlige behov for opmærksomhed, men også for at være del af en gruppe, og den variation får de i bortennisverdenen. Derudover fik vi også glimrende undervisning af hans landsmand Thomas Johansson, der er træner i en af Sveriges fremmeste bordtennisklubber. Når man er tilmeldt campen, får man en udførlig PDF-fil med beskrivelse af samtlige trænere.
Historien bag campen
Hvordan kommer sådan en global camp op at stå, og så i Danmark, ovenikøbet i Hjørring? Og med tidligere topspillere fra hele verden, der indbyrdes har været store konkurrenter? Der skal ildsjæle til, der brænder for en ide og som vil ofre rigtig meget tid på at udføre den.
I bordtennisklubben B75 har de Lars Rokkjær, hans familie og flere andre. De har sammen fået et så stort arrangement op at stå, og Lars har været idemand og fået alle andre til at tro på det. Det kan han naturligvis ikke alene, men Lars brænder for at samle mennesker og få dem til sammen at udvikle sig, først og fremmest menneskeligt, for et menneske i balance udvikler sig også bedre sportsligt, og så ender det med en engageret træner.
Lars kender ”Gud og hvermand”, men at det er lykkedes at samle så mange tidligere topspillere, der i dag er trænere og coaches fra hele verden – er en bedrift af de største. De mødes for at være sammen, det tæller stort, men også for at undervise alle mulige aldre og nationaliteter. Jeg vil anbefale jer at google Lars Rokkjær og finde “International Bordtenniscamp 2019” på Facebook, hvor I kan finde mange oplysninger om ham. Men campen er kun kommet i stand fordi alle i miljøet, der kender ham, har bakket op om ideen, og fordi han har formået som lærer at sprede sine positive pædagogiske principper, som han er anerkendt for globalt. Jeg tror alle disse dygtige trænere udvikler nye ideer sammen og udvikler sig selv pædagogisk. Udover det sociale – de hyg- gede sig. Derudover er der også unge trainees med, som starter som hjælpetrænere.
Det var sgu en helt fantastisk oplevelse at være en del af og hvis jeg kan komme med til næste år, står jeg først i køen!
Af Nina O. Andersen, august 2019
