Corona-begrænsningerne gav frihed til at tænke nyt
Knap 4.000 60+ bordtennisspillere i over 100 60+ foreninger landet over har dejlige stunder med bordtennis, hvad enten de spiller og træner én gang eller flere gange om ugen. Og på den ene eller anden måde kommer indsatsen tilbage mange gange. Sjov og glæde er dominerende, og det baner vejen for mere læring og personlig udvikling, bedre adræthed, balance og koordination, og skaber større rum til nye sociale bekendtskaber.
En af de nyere tiltag i forhold til forskning m.v. i forhold til sportens betydning for sundheden er Force60 der er en iværksættervirksomhed og non-profit organisation. Initiativtager og iværksætter og primus motor er Ole Hückelkamp. Force60 mission er fra 1. jan. 2022 at vise styrke og kraft ved at bidrage øget livskvalitet og sundere aldring gennem medicinfri bordtennistræning og -terapi for mennesker med alzheimer, anden type demens og parkinson.
Coronaen ramte hårdt
Coronapandemien har dog sat sine spor. 10pct. færre medlemmer og mindre fremmøde til træningen rundt omkring i foreningerne, har været vilkårene siden marts 2020. Men BAT60 har skabt en solid base, hvor den årlige Uge37-kampagne via åbent hus i op til 50 foreninger, har været og fortsat er motoren i BAT60 væksten.
Og det ser ud til at den årlige Uge37-kampagne fortsætter i 2022 i en tid hvor Coronapandemien forhåbentlig får mindre betydning for folks hverdag. De mange BAT60+ initiativer af “ildsjæle” fra “Agger” til “Bornholm” understøtter den gryende optimisme, ligesom BAT60 har stor fokus hos de store organisationer DGI og DIF.
– BAT60 konceptet har med sin store vækst i perioden på en måde holdt hånden under den øvrige bordtennisverden, som i Danmark har oplevet tilbagegang i medlemstallene, mener Ole Hückelkamp, som vist ikke i forhold til BAT60+ konceptet kræver den store præsentation.
Sund-aldring
– Men allerstørst betydning for samfundet er måske sundhedskampagnerne og sund-aldring kampagnerne rundt omkring i landet, hvor BAT60 og 60+ bordtennis er et godt supplement til denne bølge. Bordtennistræning for mennesker med parkinson og demens er også nye, succesfulde aktiviteter i de kommende år, påpeger Ole Hückelkamp.
Han mener, at coronapandemien har givet en frihed til at tænke nyt, spille, træne og mødes på en anderledes måde. I en del 60+ foreninger landet over er medlemmerne kommet endnu mere i fokus og har indrettet deres spilletider i mere fleksible rammer.
En ny chance
“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” siger et kendt citat, og det passer fint ind i mange 60+ foreningers daglige arbejde, mener Ole Hückelkamp.
– Fornyelse og forandring er normalt ikke noget, som 60+’erne er vant til til i foreningerne, men mange 60+’erne står på en slags “brændende platform” i foreningerne, hvor flertallet nok stadig vælger at satse på de kendte vaner med bordtennisspil og træning. Men der er en del 60+ foreninger, som skaber nye koncepter og nye former for samvær, siger ole.huckelkamp og peger på et eksempel som viser muligheden for at skabe større fleksibilitet i spil og træning.
Det er i Roskilde Ældre Motion bordtennis hvor man har øget fremmødet med 50 pct. siden marts 2020.Her er medlemmernes mulighed for at spille og træne øget, så du kan dyrke deres sport, når det vil det tirsdage og torsdage mellem 9 og 14, imod at man garanterede en vis spilletid, og et tilbudt på 2×1 times træning og undervisning af instruktører på bestemte tidspunkter og interne turneringer.
Brug for nytænkning
Nytænkningen i Roskilde har også givet plads til mennesker med parkinson og alzheimer, hvor små hold på indtil fire personer træner sammen med spillere på samme tekniske niveau. Det foregår i organiseret træningsmiljø, hvor deltagerne i samarbejde med instruktørerne sætter deres egne mål og laver evaluering af resultaterne. I disse grupper lærer deltagerne værdien af halvhård til hård træning i nye bordtennistræningsformer som “bordtennis-spinning”, “bordtenniscirkeltræning”, mental- og sansemotorisk træning (samspil mellem sanser, krop og hjerne, m.m.), alt sammen med bat og bold.
Hver deltager i denne træning har sine egne mål og evaluering, og instruktøren har særlig fokus på relationer til den enkelte spiller med bl.a. at “vise følelser og entusiasme”, “give anerkendelse”, “skabe rammerne for træningen”, m.m.
– Så der er faktisk god grund til forsigtig optimisme for 60+ bordtennis de kommende år, slutter initiativtageren til iværksættervirksomheden Force60.