Bordtennisklubber holder åbent hus
Mange bordtennisklubber landet over slår dørene op for seniorer, som enten er gået på efterløn eller pension. Nogle har tidligere spillet bordtennis i deres yngre år, mens andre ikke tidligere har prøvet at dyrke denne – ganske ufarlige – sport, men har brug for at få gang i musklerne og den mentale pleje. Og studier viser, at bl.a. bordtennis er den bedste medicin til at holde alderdomstegnene lidt på afstand.
I de senere år har flere bordtennisklubber holdt åbent hus i uge 37, og de mange der har besøgt foreningerne, bliver hængende i mange år, fordi de får en masse nye færdigheder og stor glæde af spillet i de mange fællesskaber.
Her tages klublederne imod nye spillere med åbne arme, og op mod 80 pct. fortsætter med aktiviteten, og bliver derved også en del af det sociale liv i klubberne. Der tilbydes en læring og hurtig indføring i spillet, som de fleste af 60+’erne ønsker.
Sportens fascination
En undersøgelse fra uge37 af 2017 kampagnen viser, at 60+’erne spiller bordtennis i foreningerne, fordi de vil lære noget mere og deltage i fællesskaberne og tager del i glæden og passionen.
Hvad enten man er nybegynder, let øvet eller øvet, eller måske en super skrap bordtennisspiller, så er det i foreningerne, det sker. Her kan du som ny, udvikle dit spil og dele glæden ved samvær, træning og konkurrence – på dine præmisser. Der er over 100 foreninger rundt omkring i Danmark. Og du finder en klub nær dig her: https://bat60.dk/find-en-klub/
Begynd med at besøge foreningen
En god dag at besøge foreningen er på åbent hus dagen i uge 37. Læs mere om denne dag på: https://bat60.dk/uge-37/. Her er alle sejl sat til for at skabe åbent hus arrangementer for nye 60+’ere, som gerne vil gribe battet og gå i gang.