Bordtennis som sundhedsfaktor
Det er alment kendt, at motion er vigtig for ældre, og i Skensved IF kan motion dyrkes ved i bl.a at spille bordtennis. Skensved Bordtennisafdeling har er en stor og aktiv 60+ afdeling. I de senere år er det beskrevet, at personer med neurologiske sygdomme kan have gavn af at dyrke bordtennis.
BordtennisDanmark(BTDK) har i de senere år indsamlet viden om Bordtennis som en forebyggende og lindrende faktor i ”kampen” mod den neurologiske sygdom Parkinson og har udviklet bordtennisøvelser målrettet Parkinsonpatienter. Skensved Bordtennisafdeling ønsker nu at få afklaret om det er muligt, at etablere et bordtennis-tilbud i Skensved til Parkinson patienter.
BTDK er derfor inviteret til at berette om brugen af Bordtennis i relation til Parkinson. Bordtennis anvendes også i andet regi; således er Demens Team Køge nu begyndt at anvende Bordtennis i forbindelse med deres arbejde med demente. Demens team Køge er derfor inviteret til at fortælle om deres erfaringer med brugen af bordtennis.
Følgende program er planlagt til torsdag den 4.maj:
11.30-12.00: Demens og Bordtennis. Køge Demens Team fortæller om brugen af Bordtennis i deres arbejde med demente.
12.00-13.30: Parkinson og Bordtennis. Bordtennis Danmark (BTDK) giver et oplæg og viser praktiske øvelser.
Sted: Skensvedhallen, Højelsevej 1B, 4623 Lille Skensved.
Alle er velkomne