Alsidig fysisk træning – også bordtennis – forbedrer funktionsevnen hos svage ældre
Er bordtennis ved at blive den vigtigste sundhedsaktivitet i verden? Dette spørgsmål udforskes i dybden gennem en række foredrag af professor Lars Bo Kaspersen, der sætter sporten i et socioteoretisk perspektiv.
Kaspersen, der er professor i samfundsvidenskab og passioneret bordtennisspiller, har gennem de seneste år afholdt fem foredrag under titlen “Bordtennis – set i et socioteoretisk perspektiv.” Her undersøger han bordtennissportens udvikling og indflydelse fra både historiske, politiske og sociologiske vinkler. Ifølge Kaspersen kan bordtennis ses som en aktivitet, der er formet af både indre faktorer, såsom spillets natur og fællesskab, og ydre faktorer, herunder politiske og sociale strømninger.
Fra selskabsspil til sundhedsaktivitet
Lars Bo Kaspersen fortæller, hvordan bordtennis har udviklet sig fra et uformelt selskabsspil til en global konkurrencesport. Især de seneste 20 års udvikling peger på, at bordtennis kan være på vej til at blive en af verdens mest betydningsfulde sundhedsaktiviteter. Bordtennis fungerer ikke blot som en sport, men også som et vigtigt redskab i både behandling og forebyggelse af forskellige sundhedsproblemer. Dette gælder både for fysisk sundhed, såsom forbedring af koordination og motorik, og mental sundhed, da bordtennis stimulerer koncentration og reaktionsevne.
Kaspersen påpeger, at vi måske står over for en stille revolution, hvor bordtennis kommer til at spille en central rolle i mange menneskers daglige liv. Denne revolution kan ændre, hvordan vi forstår samfundets sundhedsudfordringer og borgernes deltagelse i aktiviteter, der forbedrer deres fysiske og mentale velvære.
Teknisk og taktisk udvikling
Den sidste del af foredragene fokuserer på bordtennis’ tekniske og taktiske udvikling. Sporten har gennemgået betydelige forandringer, både hvad angår udstyr, teknikker og spilstrategier. Kaspersen trækker på sin erfaring som både spiller, træner og tidligere konsulent for det danske bordtennisforbund for at give et nuanceret billede af, hvordan disse ændringer har påvirket spillet og dets tilhængere.
Et sociologisk blik på bordtennis
Lars Bo Kaspersen er ikke kun en akademiker; han er også en dedikeret bordtennisentusiast. Gennem årene har han trænet i forskellige klubber, blandt andet i Vig BTK, og været med til at etablere Fårevejle BTK. Hans erfaring og engagement i sporten har givet ham en unik indsigt i bordtennis som både en fysisk aktivitet og en social bevægelse. Alt i alt tilbyder Kaspersens forelæsninger en spændende og dybdegående forståelse af, hvordan bordtennis kan ses i et bredere samfundsperspektiv – en sport, der ikke kun handler om konkurrence, men også om sundhed, inklusion og fællesskab.
Og i øjeblikket samarbejder Lars Bo Kaspersen med forskere om at lave en tilsvarende undersøgelse om koalitionen mellem fysisk bordtennistræning og sundhed, som den undersøgelse, der blev lavet i 2005 om effekten af fysisk træning for svage, hjemmeboende ældre, som viste lovende resultater. Studiet, der blev udført på ældre over 74 år, dokumenterer, at alsidig fysisk træning kan forbedre balance, mobilitet og livskvalitet. Dette resultat understreger potentialet for, at almen praksis i fremtiden kan inkludere henvisning til træning som et fast behandlingstilbud.
Ældre og funktionsevnenedsættelse – en voksende udfordring
Ældre i Danmark står i stigende grad over for udfordringer med nedsat fysisk funktionsevne, hvilket kan medføre tab af selvstændighed og et øget behov for hjælp i hverdagen. For svage, hjemmeboende ældre kan det betyde en afhængighed af hjemmepleje eller i værste fald behovet for plejehjem. Derfor er der en stor interesse i at finde effektive metoder til at bevare eller forbedre de ældres fysiske funktionsevne. Fysisk træning har længe været betragtet som en mulig løsning, men der har manglet dokumentation for, hvorvidt svage, ældre mennesker, der allerede er udfordret fysisk, kan få tilstrækkelig gavn af træning.
Nu viser en undersøgelse imidlertid, at alsidig fysisk træning kan være et effektivt redskab til at forbedre funktionsevnen og dermed reducere behovet for pleje og støtte. Dette studie fokuserede på en gruppe ældre, som var blevet henvist fra deres praktiserende læge på grund af nedsat fysisk formåen.
Undersøgelsen – metoder og population
I undersøgelsen fra 2005 deltog 46 hjemmeb
oende ældre patienter over 74 år. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i to grupper: en interventionsgruppe på 22 deltagere og en kontrolgruppe på 24. Interventionsgruppen gennemgik et 12-ugers træningsprogram, der bestod af alsidig fysisk træning, også kaldet multikomponenttræning. Programmet omfattede øvelser, der fokuserede på at styrke balance, muskelkraft, udholdenhed og mobilitet – alle elementer, der har stor betydning for de ældres evne til at klare daglige opgaver.
Træningssessionerne fandt sted to gange om ugen, og deltagerne blev transporteret til og fra træningen. Øvelserne blev udført på små hold og havde til formål at øge funktionsevnen i dagligdagen. Kontrolgruppen modtog ikke nogen form for træningsintervention i forsøgsperioden, men blev tilbudt træning efter studiets afslutning.
For at vurdere effekten af træningen blev de ældres fysiske funktionsevne målt før og efter interventionen ved hjælp af flere anerkendte testmetoder, herunder Bergs balanceskala, en 10-meters gangtest, muskelstyrketest og SF-36, et spørgeskema, der måler livskvalitet og funktionsevne.
Betydelige forbedringer
Resultaterne viste en markant forbedring af funktionsevnen hos de ældre i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Især Bergs balanceskala og gangtesten viste betydelige forbedringer i de ældres balance og mobilitet. Derudover rapporterede deltagerne i interventionsgruppen en forbedret livskvalitet, målt gennem SF-36 spørgeskemaet, hvilket indikerer, at træningen ikke blot påvirkede deres fysiske form, men også deres overordnede velbefindende.
De ældres muskelstyrke blev også forbedret gennem træningen, hvilket er afgørende for, at de kan klare dagligdags aktiviteter som at rejse sig fra en stol, gå på trapper eller bære indkøbsposer. Det er væsentligt, da svag muskelstyrke er en hyppig årsag til funktionstab hos ældre, hvilket kan føre til en afhængighed af hjælpemidler eller hjemmehjælp.
Økonomi og samfundsmæssige besparelser
En af de interessante aspekter ved undersøgelsen er omkostningerne ved at tilbyde træning til svage ældre. Det gennemsnitlige træningsforløb på 12 uger kostede 1.452 kr. per patient, hvilket er en forholdsvis lav udgift sammenlignet med de potentielle besparelser, som kan opnås ved at reducere de ældres behov for hjemmepleje eller udskyde plejehjemsophold.
Studiet anslår, at hvis træningen kan udskyde behovet for blot én times hjemmehjælp om ugen, kan besparelserne næsten opveje omkostningerne ved træningsprogrammet. Desuden kan blot én sparet dag på hospitalet efter en indlæggelse på grund af fald eller anden skade dække omkostningerne for adskillige træningsforløb. Derudover kan fysisk træning hjælpe med at forebygge yderligere helbredsmæssige komplikationer, hvilket kan reducere antallet af hospitalsindlæggelser blandt ældre. Dette gør træning til en både sundhedsmæssig og økonomisk fornuftig investering.
Motivation og fremmøde
Selvom mange ældre oplever funktionstab, er motivation for at deltage i træning en afgørende faktor for succes. I denne undersøgelse viste det sig, at halvdelen af de ældre, der blev tilbudt at deltage, valgte ikke at tage imod tilbuddet om træning. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder manglende tro på, at træningen vil have en effekt, eller at de ældre føler sig for fysisk svækkede til at deltage.
Men blandt dem, der valgte at deltage, var fremmødet imponerende højt. Dette indikerer, at de ældre, der deltog, fandt værdi i træningen og accepterede den som en behandlingsform. Det høje fremmøde antyder også, at de ældre oplevede en personlig motivation for at fortsætte, hvilket er et positivt tegn for fremtidige træningsprogrammer for ældre.
