Bordtennis virker godt på helbredet
For 50 år siden blev en ukendt svensk teenager verdensmester i bordtennis. Navnet var – og er Stellan Bengtsson der var 18 år i 1971 da han vandt VM-finalen over japanske Shigeo Itoh. I dag 50 år efter guldet spiller Stellan stadig bordtennis. Han bor i San Diego, USA, sammen med hustruen Angelita Rosal og de træner omkring 100 ungdomsspillere fire gange om ugen, hvoraf nogle af dem er på det amerikanske og canadiske ungdomslandshold.
I dag er Stellan blind på venstre øje hvilket har betydet, at baghånden i dag er noget bedre end den frygtede forhånd, dengang han blev verdensmester.
Stellan Bengtsson, som til sommer fylder 69 år og som i dag er blind på ve. øje, er et lysende eksempel på, at bordtennis uden problemer kan dyrkes på alle niveauer af alle, mener Lars Bo Kaspersen, professor på Copenhagen Business School, bordtennisentusiast og Parkinson-patient.
Ifølge ham skal vi have bordtennisborde alle steder. I butikscentre, på plejehjem, i kommunale aktivitetscentre, på skoler og arbejdspladser. Bordtennisklubberne må tilbyde instruktion og oplæring af trænere, pædagoger og plejepersonale. Det er en ny fase i velfærdsstatens udvikling: Den eksperimenterende velfærdsstat, hvor fleksibilitet og samarbejde mellem offentligt og privat ansatte og professionelle og frivillige er det karakteristiske træk. BordtennisDanmark og DGI, som organiserer bordtennisklubberne i Danmark er allerede i gang med at udvikle tilbud til befolkningen og der samarbejdes med kommuner og Fonde. Således har TrygFonden for nyligt givet en større donation til BordtennisDanmark, som med støtte fra Parkinson-foreningen skal udvikle gode bordtennisaktiviteter for Parkinson-patienter.
– Bordtennis har nogle særlige kvaliteter, som nærmest påtvinger denne idræt en særlig samfundsmæssig rolle. Revolutionen er begyndt! For bordtennis er noget særligt, fastslår Lars Bo Kaspersen.
Læs Lars Bo Kaspersens kronik ang. dette som blev bragt i Politiken 6/4 2021 her