PAS PÅ DERUDE!
Vi oplever desværre i øjeblikket, at mailsvindlere er på spil og har haft held til at franarre Bat60-spillere penge.
Svindlerne sender mail til folk, som om den kommer fra Gert Jørgensen fra Forretningsudvalget, og spørger, om de ikke vil “hjælpe” ham med en opgave. “Hjælpen” består i at købe ti gavekort á 500 kr., som skal fordeles som en overraskelse og anerkendelse til ti af de frivillige bag Bat60. Man skal bare lige overføre betalingen til en angiven hjemmeside, så er den lille ting klaret.
Hvis du får en mail af den art, så slet den med det samme. Det er ren og skær svindel.










