Gert (tv.) er en af initiativtagerne til BAT60, mens Erling har lagt en stor del af sit lederarbejde i DGI-regi.
Ildsjæle, foregangsmænd, legender. Man kunne blive ved med at sætte flotte etiketter på to af de mest markante skikkelser på leder- og trænerfronten i dansk bordtennis, Gert Jørgensen og Erling Post.
I en menneskealder plus det løse har de begge arbejdet for at hjælpe andre med at blive bedre bordtennisspillere og sikre de bedste forhold, og de er begge i dag særdeles aktive i BAT60-sammenhæng. Gert var eksempelvis med til skabelsen af BAT60, og han kan prale af at være den officielle forperson for BAT60, en titel, han fik på det sidste møde i Forretningsudvalget, hvor Erling Post også har sæde.
Lige om lidt fylder d’herrer 160 år, tilsammen altså. Gert runder de 80 år den 22. november, mens Erling passerer det flotte tal den 10. december.
I anledning af de runde fødselsdage har vi lavet et dobbeltinterview med de to leder- og trænerikoner, som har fået stillet præcis de samme spørgsmål.
Hvornår begyndte du at spille bordtennis – og hvor?
Gert: Jeg begyndte som 14-årig og husker tydeligt, at det var efter inspiration fra en tegneserie dengang ALFREDO hed den. Først med et bord hjemme i kælderen i Nykøbing Sjælland, hvor den eksisterende klub kun var for folk over 18. Vi lavede så vores egen klub, som blev rimelig stor. I Holbæk havde de en klub, som de kaldte The Topspinners, så vi kaldte vores The Backspinners. Det var stort, første gang vi slog dem!
Erling: Jeg begyndte først at spille bordtennis, da jeg var 17 år i en lille klub med to borde i en kælder i Bjerregrav Station.
Hvorfor begyndte du på bordtennis?
Gert: Ud over ALFREDO, var jeg også meget lille og ikke speciel stærk, så jeg havde problemer fysisk i fodbold og håndbold. Bordtennisspillet med al den teknik var lige mig.
Erling: Et par venner og en voksen nabo lokkede mig med.
Hvordan ser din ”karriere” som spiller ud?
Gert: Det blev kun til den bløde mellemvare. Jeg nåede et enkelt kig i 2. division, men jeg indså hurtigt, at danmarksmester blev jeg aldrig (men her tog jeg dog fejl!). Derfor koncentrerede jeg mig meget om instruktion og trænerrollen
Erling: Spillemæssigt er det en stabil karriere på serie 2-niveau. Ikke noget prangende.
Hvordan ser din ”karriere” som træner/leder ud?
Gert: Her gik det meget flot. Jeg tog landsinstruktøruddannelsen, hvor der dengang var eksamen. Så gik vi (Jens Balslev og jeg) i gang med en unionsinstruktøruddannelse på Sjælland. Derfra fik jeg sammen med Lars Bo Kaspersen ansvaret for landsinstruktøruddannelsen. Det var forrygende, hvor vi havde en hel uge med overnatning og samtidig havde ungdomslandsholdene som ”kaniner”. Jeg husker tydeligt, at da Claus Jacobsen (senere kendt som studievært i DR, red.) modtog beviset, rev han det i stykker med ordene: ”Fordi jeg gerne vil på det kursus igen”.
Erling: I 1970 kom jeg på et trænerkursus over en weekend i København i klubben Zero. Jeg spillede lidt selv i Nord Vest – en lille klub i Bellahøj. Medio 1971 blev det i DGI besluttet at starte bordtennis. På grund af min baggrund som atletikleder blev jeg kontaktet af en DGI-konsulent på vegne af bordtennisudvalget, der var helt uden kendskab til aktiviteten. Med begrænset erfaring startede vi kurser for ledere og trænere. Det blev taget overraskende godt imod, og udviklede sig.
Jeg selv udviklede mig også, lærte af kursisterne og lærte dem noget i en periode med de bedste rammer for kursusrækken med egne uddannede instruktører og gæsteinstruktører. Selv deltog jeg i lederarbejdet og tog Svensk Bordtennis Forbunds på den tids højeste kursus ”Steg 3”.
Frem til 2000 var det en periode medmegen aktivitet, herunder også en hel del international udveksling, men herefter faldt aktiviteten, til BAT60 med Gert og Ole Hückelkamp kom på banen. Jeg var ikke med helt fra starten her, men blev inviteret ind senere af Gert og Ole og hjalp bl.a. Rønde i gang, inden jeg i 2020 flyttede til Randers. Her er vi nu 130 BAT60 spillere i en uorganiseret flok med gode faciliteter.
Hvad er din største oplevelse med bordtennis?
Gert: På et tidspunkt manglede landsholdet en kaptajn, og i mangel af bedre fik jeg det job et år. Det var med Claus Pederen, Johnny Hansen, Michael Daugaard og Kim Kartholm på holdet. Jeg var derfor med, da Johnny ved VM i Jugoslavien leverede det nok mest overraskende resultat af en dansker nogensinde, da han i første runde slog den regerende verdensmester.
En anden stor oplevelse, var da vi stod med Klaus Mygind (politiker i Borgerrepræsentationen og tidl. elitebordtennisspiller, red.) i forhallen på Københavns Rådhus, og jeg sagde:
– Her kan der godt nok stå mange borde, og han replicerede: – Jamen I kan godt låne den, når I nu er en del af SUF (Social- og Omsorgsforvaltningen). Siden da har vi jo haft nogle forrygende BAT60-stævner med alle pladser fuldt belagt.
Endelig vil jeg også nævne samarbejdet med Ole Hückelkamp om BAT60.
Erling: Det har været arbejdet i mange år med uddannelse af instruktører og ledere. Samt arbejdet med pleje af ledere i DGI i en periode, hvor der blandt andet var den del udveksling af ledere med Tjekkiet, Tyskland og PolenHvad er din største skuffelse med bordtennis?
Gert: Da DGI nedprioriterede os, som en ikke vigtig idræt. Siden, at det har været så svært at få samme DGI til at se potentialet i BAT60.
Erling: At jeg aldrig er blevet bedre til at spille, men leder arbejdet har altså også fyldt mest.
Hvad er din sjoveste oplevelse eller historie med bordtennis?
Gert: Førnævnte episode med Claus Jacobsen, men også, at Hans Christiansen og jeg vandt DM for 75-årige – og dermed modbeviste min egen påstand om, at jeg aldrig ville blive dansk mester. Det hører dog med til historien, at vi kun var to par ved mesterskaberne, men alligevel…
Det kunne også være, da Københavns Kommune fandt 1,1 millioner kroner frem til bordtennis i hovedstaden!
Erling: De sjoveste oplevelser er relateret til internationalt arbejde. Et enkelt år var med i hele 12 forskellige udvekslinger med Polen og Tjekkiet!
Den ”sjoveste” oplevelse var måske også ISCA-generalforsamling (International Sport and Culture Association) i Montreal, hvor fem deltagere fra Ghana aldrig dukkede op til hjemrejsen, men skjulte sig i Canada.
Hvordan ser din vision for fremtiden for bordtennis ud?
Gert: Efter det er blevet så klart, hvor fantastisk bordtennis er for ældre, så skal det ud i hver en flække. Når vi på et par måneder, kan få fem afdelinger op at stå i Odsherred, kan det lade sig gøre alle vegne. Nu har DGI også opprioriteret det, så der er virkelig mange muligheder for, at der kommer vildt gang i BAT60.
Erling: Visionen eller opgaven må være: Hver landsby sin bordtennisklub. Derfor arbejder jeg mest med reetablering af “bordtennis alle steder”
Blå bog
Gert:
Uddannet folkeskolelærer med diverse efteruddannelser, fx som terapeut for at blive en bedre instruktør.
Først en kort ansættelse som programmør i IBM. Så folkeskole lærer med syv år i Gundsømagle og derefter otte år i Næsbjerg ved Varde.
Siden 10 år som den første Amtskonsulent i DGI Ribe Amt. Underviser på AMU-center i Ribe, de ”bløde kurser”, blandt andet med VELUX-fabrikken i Skærbæk. Underviser på SOSU-uddannelsen i Esbjerg, produktionsskolen i Holbæk og til sidst i Glostrup.
Familie: I dag gift med Anne gennem 16 år, to børn fra et tidligere ægteskab og i alt fem børnebørn.
Erling:
Uddannet som landmand/driftsleder. Herefter speditøruddannet i Lufthansa. Senere diverse lederkurser på forskellige niveauer og en kursusbaseret uddannelse som erhvervspsykolog.
De første fire år af arbejdslivet gik med landmandsuddannelsen, herefter fulgte 27 år med luftfart i Lufthansa, Swissair og SAS, inden han tiltrådte som direktør i Fuglsøcentret, som blev den faste arbejdsplads frem til efterlønnen og pensionen.
Familie: Gift med Grethe gennem 53 år, to børn og fem børnebørn.
