BAT60erne og ungdommen
– Jeg er træt og udslidt og er netop kommet hjem, efter at vi i to dage har holdt Bat med Bedste i Holbæk Bordtennisklub, siger Lis Hævdholm, der var primus motor for arrangementet i bordtennisklubben.
Torsdag i uge 42 var der 20 glade spillere, og dagen efter var der fuldt hus med 28 spillere. Knapt 50 spillere i to dage til Bat med Bedste. Det er vist det man kan kalde en succes. Begge dage var der fuld gang i aktiviteten fra kl. 13 til 15.
– Især de unge spillere syntes det var så sjovt, at de næsten ikke var til at drive ud af bordtennishallen i Holbæk Sportsby. Klokken blev over 16 inden vi fik lukket ned, fortæller Lis Hævdholm
Hun glæder sig dog over at klubben havde fået en ny bordtennisrobot. En robot som kan sende skruebolde i alle retninger og vinkler som tænkes kan. Og den nye robot var et stort hit hos børnene.
Ifølge Lis Hævdholm ville et tvillingepar fra københavnsområdet, som vist ellers er fuldblods fodboldspillere, hjem og undersøge, hvor de kan starte med bordtennis
Et nyt talent på vej
En ældre Bat60-spiller, der tilhører en af de bedste spillere i klubbens Bat60-gruppe havde sit barnebarn på syv år med, og det var helt fantastisk at se, hvorledes en så lille fyr – han kunne knapt se over nettet – kunne loope med både forhånd og baghånd.
– Da vi gik ham lidt på klingen måtte han indrømme, at han som bedstefar havde spillet en del med ham hjemme i privaten. Og det var forklaringen på, hvordan den lille fyr kunne dupere os. Jo, knægten er et stort talent, og han bliver helt sikkert en af vores topspillerer, hvis han holder ved sporten, siger Lis Hævdholm.
En anden bedstefar, der stadig er på arbejdsmarkedet, havde også havde taget sit barnebarn med fortalte i kaffepausen, at han for nylig havde fået diagnosen parkinson,
– Og så kunne jeg orientere ham om, hvor godt det ville være for ham og hans helbred, hvis man ville bordtennis regelmæssigt, fortæller Lis Hævdholm og tilføjer at den pågældende parkinsonramte bedstefar nu er startet med at spille bordtennis i HBTK:
Flere medlemmer til klubberne
Et par af børnene havde ikke kunnet aktivere en af deres bedsteforældre, og havde i stedet taget mor eller far med.
– Vi har åbnet for, at voksne kan spille en time med træner onsdag aften. Så her fik vist så kapret endnu et par kandidater til onsdagstræningen, fortæller Lis Hævdholm og tilføjer, at mange forældre og bedsteforældre fortalte, at de i ungdomsårene havde spillet lidt bordtennis.
Lis Hævdholm, som foruden at være bestyrelsesmedlem i HBTK også er medlem af forretningsudvalget for BAT60+, opfordre alle bordtennisklubber og foreninger til at åbne dørene lidt oftere for aktiviteter som Bat med Bedste.
– Det er til gavn og glæde for alle både spillerne og klubberne. Koster kun lidt kaffe og småkager og måske et par sodavand. Og så skal man selvfølgelig også huske lidt slik, så ingen går sukkerkolde, siger Lis Hævdholm.