Spændende BAT60+ ledermøde der peger fremad
12 BAT60+ ledere fra hele landet – bortset fra Fyn – deltog i et spændende møde i BTK73’s klublokaler i Kolding forleden. Desværre var der også afbud fra DGI Bordtennis der, som bekendt i Århus, er særligt underlagt corona-anvisninger.
FU-medlem Lis Hævdholm oplyste at økonomien for BAT60+ tegnede lysere end længe. Dette takket være ansøgninger til bl.a. DIF og med hjælp fra Bordtennis Danmark (BTDK). DIF havde bevilliget 450.000 kr. til arbejdet i perioden 2020/2021. Pga. coronasituationen er der søgt om, at disse midler strækkes indtil 2022.
DGI havde bevilliget 20.000 kr. samt hjælp til markedsføring af uge 37. Hun glædede sig over, at der nu var et mere formaliseret samarbejde med BTDK omkring markedsføring af sporten på tværs af aldersgrupper. Lis Hævdholm orienterede om det, man i BTDK indtil videre kalder ”Holbæk-modellen”, som kort fortalt går ud på, at BAT-spillere virker som hjælpeledere ved børnetræning og aktiviteter. I det hele taget at de ældre medlemmer nu i stigende grad bruges som ressourcestærke personer i klubberne.
Samarbejdet med BTDK vækst- og udviklingsteams
Direktør i BTDK, Martin Lundkvist, deltog også i BATs ledermøde i Kolding. Og han kunne glæde sig over samaarbejdet med DGI Bordtennis omkring formål og ønsket om vækst af medlemmer – både på ungdomssiden og i forhold til BAT60+.
– Alle aldersgrupper er vigtige i forhold til vækst og trivsel i klubberne. I BTDK har vi særlig fokus på at få tilgang af flere ungdomsspillere og at få organiseret arbejde omkring ungdommen i klubberne.
– Og her er klubbens BAT60 spillere en meget vigtigt brik i dette arbejde. BAT60 havde haft fokus på skabe et godt miljø i klubberne. Det fokus har vi i BTDK overtaget, sagde Martin Lundkvist, og tilføjede at bordtennisklubberne bør arbejde for at få egne haller med minimum 10 faststående bordtennisborde
FU-medlem Gert Jørgensen mindede om, at BAT60 havde haft god hjælp af DGIs seniorkonsulenter og ifølge FU-medlem Erling Post er DGIs ”Træningstavle” på vej til klubber og foreninger og kan, ifølge ham, også bruges i forbindelse med bordtennistræningen.
På vej med landsdelsmøder
På mødet i Kolding var der enighed om, at FUs tanker om at inviterer klubber og foreninger til landsdelsmøder for at få yderligere fokus på BAT60+ bordtennis og seniorbordtennis.
– Vi har ikke lagt os fast på antallet og mødesteder for disse landsdelsmøder, men det er vigtigt at vi får BTDKs udviklingskonsulenter med til disse møder så vi på den måde lære hinanden bedre at kende, sagde Gert Jørgensen.
Når det gælder kursusaktiviteten i BAT60+ var der enighed om at forsætte dette afhængig af behovet som kunne afdækkes på landsdelsmøderne. På hjemmesiden vil der senere komme en nærmere beskrivelse af kursusaktivitet – herunder mål og indhold.
Uge 37 og uge 42
Status for aktiviteten omkring Uge 37 blev gennemgået. Antallet af tilmeldte klubber er nogenlunde svarende til i 2019. Det blev oplyst at indsatsen omkring klubberne i DGI Storstrømmen havde betydet, at yderlige tre klubber havde tilmeldt sig i Uge 37.
DGI trykker ikke plakater vedr. Uge 37 2020 til klubberne, men klubberne kan, hvis de ønsker det, selv printe plakater, som DGI efter ønske udsender via mail.
Der er udarbejdet et par eksempler på pressemeddelelser til brug for klubberne vedr. aktiviteten omkring Uge 37.
Der var forslag om at eksisterende medlemmer blev opfordret til at tage et potentielt medlem med til Uge 37 aktiviteten.
Alle var enige om vigtigheden af, at nye medlemmer blev taget godt imod, og der blev omtalt gode og mindre gode måder, hvorpå dette kunne praktiseres.
Lis Hævdholm orienterede for en idé til efterårsaktivitet i klubber og foreninger i uge 42 (efterårsferien). Tanken var, at man på tværs af generationer skulle markedsføre bordtennis til både den yngre og ældre generation.
– Og så kan vi på den måde også aflaste forældregenerationen i efterårsferien. BAT60+ webmaster Ole Toustrup har foreslået navnet ”BAT med BEDSTE”, sagde Lis Hævdholm.