Dobbeltstævne i Amagerhallen den 9. oktober 2019
Enhver stævneledelses mareridt er afbud lige før et stævne skal løbe af stablen. Det skete desværre også ved dette stævne så antallet af deltagende par blev reduceret fra 40 til 37 par. Det er altid ærgerligt, men sygdom er hver mands herre.
I forhold til sidste år var antallet af deltagende par faldet betydeligt. Grundene hertil kan værre mange, men det kan konstateres, at selv om der er rivende medlemstilgang i klubberne (på grund af uge 37-kampagner), stiger deltagerantallet til stævnerne ikke tilsvarende.
Det er dog glædeligt at flere nye klubber finder vej til stævnerne, og det er ønskeligt at mange flere nye klubber tager udfordringen om stævnedeltagelse op.
Med disse indledende bemærkninger, kan det oplyses, at det var et godt stævne med mange spændende kampe. Kampgejsten var i top, og det er altid let for stævneledelsen, hvor der er flere rækker, hvor der spilles “alle mod alle”.
Resultater
Vinder af A-rækken blev Uffe Pedersen og Gert Jørgensen fra Brønshøj. I B-rækken vandt Bent Winberg fra BK 12 og Thomas Enbye fra LilleSkensved. C-rækken blev vundet af Ina Kurniawan og Peter Fauerby fra Aktiv Fritid. Og endelig blev D-rækken vundet af Bjarne Almmgaard og Hu Lian Cheng, BK12.
Vinderne ønskes til lykke!
Ole Dons og Tommy Jensen