257 BAT60+-kursister har de seneste godt to år deltaget i kompetencekurserne som arrangeres af de 10 kursusinstruktører, der er aktive omkring kompetencekurserne. Og kurserne bedømmes af kursisterne til at have høj kvalitet, ifølge de evalueringsskemaer som omkring 60 pct. af kursisterne har udfyldt.
Måske kan det undre lidt, at BAT60+ kalder sine kurser kompetencekurser, idet man i uddannelsesmæssige sammenhæng taler om formelle eller faglige kompetencer, og som de fleste ved erhverves kompetencer ikke alene i uddannelsesmæssig sammenhænge.
I modsætning til begrebet kvalifikationer (der defineres som alt et menneske kan) er begrebet kompetence et udtryk for de kvalifikationer et menneske anvender til glæde og gavn for andre, og så giver begrebet måske lidt mere mening i BAT60+ sammenhæng.
Som ringe i vandet
Siden etableringen af BAT60+ i 2016 har uddannelse været én af hjørnestene i projektet. At forbedre personlig kompetence og at satse på at få mange gennem kurserne med højst muligt kvalitet, har vist sig at være det helt rigtige, og som de kursister som har deltaget i kurserne har kunnet tage med hjem og bruge i klubber/foreninger.
Det er en realitet, at der flere steder i BAT 60+ foreninger er dannet ”trænergrupper og organiseret undervisning.
Således er 60+ bordtennis-uddannelse blevet en tradition i mange foreninger, hvilket også bruges i argumentationen overfor potentielle nye foreninger/afdelinger.
Stadig udfordringer
– Øget bordtennis-kompetence er en fin vision for 60+. Det er både et langsigtet behov og en motivationsfaktor til at få flere 60+’ere til at gribe battet, siger Ole Hückelkamp, medlem af fællesudvalget BAT60+, og tilføjer at udfordringerne det kommende år er at få etableret kompetencekursus 2 og videreudviklet begynderkurser.
Siden projektet startede er kun to kurser aflyst. 19 kurser er gennemført heraf 8 2-dages kurser og 11 1-dages kurser. Lidt over 12 kursister har i gennemsnit deltaget pr kursus. 10 nye kursusinstruktører blev uddannet i november 2017.
Evalueringsskemaernes 12 spørgsmål er i 2017 og i år blevet besvaret af ca. 2/3 af kursisterne svaret på 12 spørgsmål.
Og bedømt ud fra tilbagemeldingerne fra kursister er der stort set kun positive bedømmelser af kurserne. Faktisk bedømmes kurserne i 2018 en smule bedre end året forinden, hvilket naturligvis må være en tilfredsstillende til kursuslederne/instruktørerne.
Af Per Frederiksen