Det mest berømte danske bordtennisdigt (måske også det hidtil eneste?) har nu fået hård konkurrence fra det sydfynske. Den kommer fra Svendborgs BAT60-spiller Mikael Josephsen, der ernærer sig som digter og nu er begyndt at skrive digte om bordtennis.
Dermed går han nyligt afdøde Jørgen Leth i bedene, for det var Leth, der i sin tid også var bordtennisspiler og lancerede bordtennisdigtet med drømmen om at eje en baghånd:
”…jeg har altid drømt om at eje en baghånd. Den bliver ved med at gro i min drøm. Med svævende, skruende slag. Ud i det forkerte hjørne.”
Måske en hel bog?
Mikael Josephsens inspiration kommer nu ikke fra Jørgen Leth, men derimod fra et tilfældigt møde med en bog med tennisdigte.
– Dér tænkte jeg, at jeg nok også kunne skrive digte om bordtennis, og hvem ved, det kan da sagtens ske, at jeg pludselig står med en hel bog, siger Mikael, der spillede en del bordtennis som ung i klubber på Sjælland, men så lagde det på hylden i næsten 50 år.
I mellemtiden var han blevet svendborgenser, og da hans søster begyndte at spille BAT60 i den ny- og genstartede bordtennisklub i byen, lokkede hun ham med til træning.
Og så var han solgt.
Skidesjovt
– Jeg opdagede jo, at jeg stadig kunne noget ved et bordtennisbord. Serverne sad som i gamle dage, og det samme gjaldt for mange af slagene, og så er det bare skidesjovt at spille, for nu at sige det ligeud.
I dag spiller den 64-årige bordtennisdigter fast to gange om ugen på bordene i Rantzausminde helt tæt på Svendbordsund, og han glæder sig over adskillige ting i den forbindelse.
– Det er en fed måde at få motion på, og det gør bestemt ikke noget, når man er gået hen og er blevet lidt overvægtig. Desuden er bordtennis godt mod demens og Alzheimers, og for mig er det også en dejlig ting, at jeg får et frirum, når jeg spiller, for så tænker jeg kun på bordtennis, og det er godt for min hjerne.
God til at være bagud
Serven er et af Mikael Josephsens stærke våben. Den får han mange point på, men han vinder også mange bolde ved at være tålmodig og vente på, at modstanderen begår fejl.
– Og så er jeg god til at være bagud. Det tvinger mig til at spille én bold ad gangen, og jeg kæmper mig ofte tilbage i kampene igen. Faktisk vinder jeg de fleste af mine kampe, og ved klubmesterskaberne for nylig endte jeg på andenpladsen, hvilket jeg er meget tilfreds med.
I sin analyse af stærke og svage punkter af eget spil er Mikael Josephsen ikke i tvivl om, hvor der er plads til forbedring.
Baghånden.
– Den er aldrig blevet trænet ordentligt, så det er klart en svaghed i mit spil, kommer det fra Josephsen, der altså også har den ting til fælles med Jørgen Leth.
Og her er så et af Mikaels digte, der rummer lidt af hans egne oplevelser som spiller:
Jeg styrer spillet med
min serv, vender battet hurtigere
end en fisk snapper
en flue
Jeg venter på modstanderens fejl
lægger op til den
det er en slags japansk
kampsport i teknik og tålmodighed
Jeg er bedst, når jeg er bagud
når der er noget at leve for
jeg står stille
luften står stille
inden battet suser af slag
en taber der rejser sig
og pludseligt står højt på en
skammel af samfund
Jeg har ingen medlidenhed med
nogen
jeg tager alt med mig når jeg går
de kan takke sig selv
bag min ryg
rank som en fascist
