Nu har du chancen for at blive dobbelt så dygtig til bordtennis for den halve pris!
BAT60 tilbyder nemlig nye kurser til både begyndere, let øvede og øvede spillere og har samtidig afsat en tilskudspulje, som giver 50% rabat, så længe puljen rækker. Det betyder for eksempel, at et 2-timers kursus, der normalt koster 1.500 kr., kan gennemføres for kun 750 kr.
Kurserne er fleksible, og der kan vælges mellem 1,2 eller 3 moduler á 2 timer, og kurserne kan afvikles på en enkelt dag eller fordeles over flere dage. Der arbejdes med teknik, spilforståelse, træningsøvelser og masser af praktisk træning på det niveau, der passer deltagerne bedst.
Der bliver op til 8 deltagere pr. træner samt mulighed for hold med op til 16 deltagere og to trænere
Et Kinder-æg for klubberne
For klubberne er kursustilbuddet lidt af et Kinder-æg. Kurserne, der gennemføres i et samarbejde mellem BAT60, DGI og Bordtennis Danmark, er en oplagt mulighed for at styrke træningen af klubbens BAt60-medlemmer, at give nye og erfarne spillere inspiration til videre udvikling og at understøtte frivillige trænere og tovholdere med nye øvelser og træningsformer.
Er jeres klub interesseret i at holde et kursus, så kontakt: Lasse Randa, lasse.randa@dgi.dk.
Spørgsmål til niveauer eller kursusindhold, kan rettes til Gert Jørgensen, gertj@bat60.dk
Vi håber, at mange klubber vil benytte muligheden for at skabe endnu bedre træningstilbud til deres BAt60-medlemmer.
Læs eventuelt mere her.










