Ny inspirationsmateriale – ikke kun for nybegyndere
Gert Jørgensen og Lars Bo Kaspersen, begge garvede bordtennisinstruktører med stor erfaring i, hvordan man laver træningsprogrammet, har udarbejdet et særdeles velegnet kompendie om bordtennis for begyndere. Kompendiet er tilrettelagt så helt nye bordtennisspillere kan få glæde af det og som inspiration til deres trænere/hjælpere.
Men ikke kun nybegyndere kan få glæde af at anvende kompendiet. Også erfarne spillere kan hente inspiration og tips til træningen her i forhold til skrue- og flip-slag og meget mere.
I de sidste år er der mange især over 60, der har fundet ud af, at bordtennis er fantastisk at holde sig i gang med – både fysisk og psykisk.
Bordtennis er et spil, hvor man kun har en brøkdel af et sekund til at reagere, når modstanderen sender en bold mod dig. Derfor bliver mange dele af hjernen stimuleret samtidig og vokser sig stærkere, så sporten rummer en ret komplet pakke af hjernestyrkende effekter.
Samtidig står man på et lille område, så seniorer behøver ikke at være fysiske supermænd for at komme i gang. Men alligevel er det god motion, som er skånsomt for kroppen og styrker balancen.
I disse år bliver der forsket i, om bordtennis kan have en effekt på personer med Parkinsons syge, demens og alzheimers. Og undersøgelser peger på, at det også er godt for mennesker med neurolidelser, såsom Parkinson og demens.
Derfor er der også mange nye bordtennisspillere i den gruppe og BAT60 er kommet for at blive. Når man er forholdsvis ny, handler det om at få bolden over nettet. For de fleste handler det om at finde en ligeværdig partner at spille sammen med.
Spiller man ”bare” kamp, er det sjældent bolden kommer over ret mange gange, hvilket i virkeligheden er det vigtigste, hvis spillet skal blive ved at være sjovt.
Kompendiet giver mange forslag til, hvordan man kan variere træningen i det uendelige, både sammen med en ligeværdig partner og en robot.
Der er IKKE tale om den store videnskab omkring alle mulige vanskelige slag, men ”kun” gode ideer til at spille bolden over nettet fastslår Gert Jørgensen.