BAT MED BEDSTE I JULE- OG VINTERFERIEN
Ungerne har fri imellem jul og nytår og forældrene har travlt eller har fri og ønsker et par rolige dage uden børn. Hvad er så mere naturligt end at bedsteforældre træder til og giver ungerne en oplevelse.
Flere og flere bedsteforældre har allerede pakker sportstøjet og lagt battet i sportstasken. Så er det enkelt at løfte røret og ringe til børnene, og tilbyde at tager deres børn med til bordtennis en af de mange fridage i julen.
– Vi har tidligere opfordret bedsteforældrene til at tage de fridagsramte børnebørn i hånden og tage dem med til en af de mange bordtennisklubber landet over, der har fået gang i BAT60 bordtennis, siger Lis Hævdholm, der bestyrelsesmedlem i Holbæk Bordtennisklub (HBTK) og medlem af Forretningsudvalget i BAT60+, og tilføjer, at klubbernes ungdomsspillere selvfølgelig også gerne må tage deres bedsteforældre med til bordtennis i juleferien.
Startede som forsøg i HBTK
Projektet BAT MED BEDSTE startede som forsøg i HBTK, hvor man opfordrede sine ældre BAT-medlemmer til at tage børnebørnene med til bordtennis i skolernes efterårsferie, hvor det ofte kunne være svært for børnene at få tiden til at gå.
Og det er ikke anderledes i jule- og vinterferien.
Lis Hævdholm peger på, at forældre ofte har et problem med at få passet børn i vinter- og efterårsferien.
– I HBTK kunne vi se, at vi med projektet fik nye spillere (medlemmer) – både unge og ældre – som et resultat af BAT MED BEDSTE, siger Lis Hævdholm.
Hun opfordrer flere bordtennisklubber og foreninger i hele landet til at springe med på idéen. Klubberne som ellers holder lukket i jule- og vinterferien bør overveje muligheden for at åbne dørene, så de fridagsramte børn og deres bedsteforældre kan få en positiv oplevelse med sjov og samvær.
– Og så kan forældrene jo med god samvittighed klare oprydningen efter juleræset eller lave andre gøremål, når de ved at børnene er i gode hænder, siger Lis Hævdholm.