Bornholmerne kom først med BAT-turnering
Nu kan solskinsøens lokale bordtennisseniorer glæde sig til en holdturnering som spilles i dagtimerne for øens 60+’er. Faktisk er det noget BAT-lederne
i det nordsjællandske i et par måneder har talt om at få arrangeret, men endnu ikke har fået på skinnerne.
Derfor er det glædeligt, at bornholmerne med Torben Larsen (68 år), tidligere formand for Nyker Ifs hovedbestyrelse og stadig aktiv bordtennisspiller, som
primus motor, nu skal i gang med holdinddelingen jf. de tilmeldtes spillestyrke. 17 hold har tilmeldt sig holdturneringen på øen der, som tidligere nævnt, afvikles i dagtimerne.
Og ser man på antallet af tilmeldte hold er der ifølge Kenny Jensen, mangeårig leder i Hasle BTK og i 1976 bornholmsmester i single o.m.a, ingen tvivl om, at
det at kampene afvikles i dagtimerne, er en væsentlig årsag til så mange BAT-hold på øen har tilmeldt sig denne turnering.
Følg bornholmerne
– I BAT60+ håber vi på at bornholmernes initiativ kan få de øvrige landsdeles BAT-ledere til at lave noget lignende. Måske nok på en sådan måde, at de ældres seniorers regionale holdturnering følger de gamle amtsgrænser, siger Lis Hævdholm, BAT FU-medlem, og tilføjer, at der naturligvis skal bruges mere tid på holdkampene end der skal bruges på landeveje.
En af måderne man regionalt kan etablere en holdturnering for BAT60’ere er holdsamlinger i dagtimerne med et centralt placeret spillested for afvikling af én eller flere holdkampe.
– Alle bør kunne være med i en BAT holdturnering. Måske kan vi også her lave kønsopdelte hold og på en sådan måde, at alle BAT-spillerne får tilfredsstillet deres ambitioner, siger Lis Hævdholm.