Bornholmerne viser bordtennisvejen
Bornholm er den regionskommune i landet, hvor der er flest bordtennisspillere pr. indbyggere. Og det passer også glimrende med kursusaktiviteten på solskinsøen i BAT60+ niveau. 45 spillere af øens 60+ spillere har siden 2017 deltaget på BAT60+ kompetencekurser. Og det er næsten halvdelen af klubbernes 60+ spillere på Bornholm.
Og nu er bordtennisspillere på øen igen klar med kursusdeltagelsen. I september holdes der igen to kompetencekurser i Hasle.
Her er BAT60+s kursusinstruktører igen klar med at undervise i bordtennisteknik, træning, taktik og arbejdskrav. Her får kursisterne mulighed for at blive en endnu bedre spiller, ligesom man lære teknikken fra grunden eller måske bare får banket lidt af rusten af.
Ifølge BAT60+ instruktørerne er der mindst tre gode grunde til, at man som ældre bordtennisspiller bør tilmelde sig kurserne.
1. Opdatér dit niveau, lær bordtennis fra grunden og få større glæde af spillet.
2. Udnyt din nye, praktiske viden med det samme, du er hjemme i klubben igen.
3. Indgå nye fællesskaber sammen med andre 60+’ere.
Betingelser for at afholde og deltage i kompetencekursus 2 er, at man i 2019 er fyldt 60 år, at der er tilmeldt maksimalt 12 deltagere pr. kursus og at deltagerne har deltaget på kompetencekursus 1 (dispensation kan dog gives).