Folk over 60 tilbydes træning af krop og sind i topklasse

Besøg foreningerne i uge 37 2019, hvor der holdes åbent hus i hele landet

 

Er din forening ikke tilmeldt uge37 kampagnen? Så gør det her: 030719_INDBYDELSE til uge 37kampagne 2019

 

I de senere år har flere bordtennisforeninger holdt åbent hus i uge 37, og de mange, der har besøgt foreningerne, bliver hængende i mange år, fordi de får en masse nye færdigheder og stor glæde af spillet i de mange fællesskaber. Folk får trænet krop og sind på en lempelig måde og får stort udbytte af indsatsen.

BAT60+, stiftet af DGI og Bordtennis Danmark, indbyder igen til fælles kampagne i uge37 for Danmarks mange 60+ bordtennisforeninger, og her kan alle folk over 60 prøve bordtennisspillets glæder og udfordringer. Læs mere her: https://bat60.dk/uge-37/

Sportens fascination

En undersøgelse fra uge37 af 2017 kampagnen viser, at 60+’erne spiller bordtennis i foreningerne, fordi de vil lære noget mere, deltage i fællesskaberne, og tage del i glæden og passionen.
Hvad enten man er nybegynder, let øvet eller øvet, eller måske en super skrap bordtennisspiller, så er det i foreningerne, det sker. Her kan du som ny, udvikle dit spil og dele glæden ved samvær, træning og konkurrence – på dine præmisser. Der er over 100 foreninger rundt omkring i Danmark. Og du finder en forening nær dig her: https://bat60.dk/find-en-forening/

 

Begynd med at besøge foreningen

En god dag at besøge foreningen er på åbent hus dagen i uge 37. Læs mere om denne dag på: https://bat60.dk/uge-37/. Her er alle sejl sat til for at skabe åbent hus arrangementer for nye 60+’ere, som gerne vil gribe battet og gå i gang.

Her tager foreningslederne imod nye spillere med åbne arme, og op mod 80 pct. fortsætter med aktiviteten, og bliver derved også en del af det sociale liv i foreningerne. Der tilbydes en læring og hurtig indføring i spillet, som de fleste af 60+’erne ønsker.