Her kan du læse om bordtennis-teknikkerne og se videoer:

Bordtennisteknikker, taktik og træningsforhold, der gennemgås på BAT60+ kompetencekurserne

– og som kan findes i den seneste version af BAT60+håndbogen.

Læs mere om kompetencekurserne: Klik her

Tilmeld dig til et kompetencekursus: Klik her

BAT60+ håndbogen udleveres i forbindelse med deltagelse på kompetencekurserne.

 

Oversigt over teknikkerne

12- At bevæge sig sidelæns og i dybden: “at komme i stilling til slagene”.
17- Batfatning: “Hvordan holde bedst og neutralt på battet?”
21- Serven: “Det vigtigste slag i bordtennis”, igangsætningen af spillet.
23- Prik: “Det mest brugte slag holder spillet i gang”.
23- Stik: “Sådan kan man returnere korte bolde”
24- Flip: “Sådan kan man returnere korte bolde”
25- Blokering: “En måde at returnere overskruede bolde på”.
26- Kontra: “Holder spillet i gang og åbner muligheder”.
27- Smash: “Vinderslaget”.
28- Loop: “Vinderslag” og skabe taktisk fordele.
29- Defensiv: “Returnere bolden med underskru, ofte langt fra borde”
30- Ballonforsvar: “Returnere bolden med overkru, ofte langt fra bordet”.

12- At bevæge sig sidelæns eller bagud.

  • Formål: At bevæge sig optimalt tjener formålet at komme i stilling til efterfølgende slag.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 12,  bevæge sig sidelæns og i dybden.
  • De 5 nøglepunkter  : 1) Forskyd tyngdepunktet i den retning du vil bevæge dig. 2) Flyt foden under den frie arm ind under kroppen.  3)Flyt den anden fod så langt, til du er i stilling til slaget – eller foretag benflytningen næsten samtidigt for begge begge ben. 4) Under benflytningen vægt fremme på forreste fødder med let bøjede knæ. 5) Vend så vidt det er muligt tilbage til udgangsstillingen.
  • Klik på billederne nedenfor og se hvordan sidelæns benflytning udføres

 

17– Batfatning, neutral

  • Formål: En neutral batfatning med løst greb på battet sikrer bevægelsesfrihed i håndled og smidige slagbevægelser.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 17. Neutral batfatning og servebatfatning (valgfri)
  • De 5 nøglepunkter : De 5 vigtige når man skal holde på battet med neutralt greb. 1)Sig goddag til battet. 2)Pegefinger på batfladen langs bunden af fladen 3) Siden af tommelfingersiden langs den skrå flade på skaftet 4) Håndled lettere bøjet så battet er en forlængelse af slagarmen 5) Hold battet i en neutral vinkel ved at spidsen af fingerne ligger midt ovenpå skaftet.  Klik på billedet nedenfor.

21– Serven

  • Formål: En serv har til formål at vinde bolden eller give serveren taktiske fordele efter serven.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 21. Serven: Korte, lange, underkruede, overskruede, sidekruede, kombinerede, maskerede server.
  • De 5 nøglepunkter når man server.  1) Bolden holdes synligt i hånden. 2) Bolden kastes lige op mindst 16 cm og rammes først når den er på vej nedad 3) Ram først bolden når den er faldet til mellem nethøjde og bordfladehøjde. 4) Giv bolden fart, og/eller skruning og/eller placering. 5) Lær mindst 3 forskellige server. Klik på billederne nedenfor og se eksempler på server.

21- servegreb og korrekt serv        21-kort serv fra udgangsstilling                       21-lang overskruet serv    21-sideskruet serv

 

23– Prik

  • Formål: Prik er et kontrolslag, som holder spillet igang og skaber taktiske fordele.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 23.
  • De 5 nøglepunkter. Forhåndsprik: 1) Venstre ben en smule foran højre, 45grader i.f.t. bordkant. 2) Bat over albuen. 3) Albue i niveau med bordflade. 4) Højre hofte drejes en anelse mod højre samtidig med at battet føres opad, stadig med albuen nederst. 5) Battet kontakter bolden i højeste opspring med en nedadgående bevægelse mod bordkanten, der giver bolden underskru. Baghåndprik: 1) front mod bordet. 2) Bat over albuen. 3) Albue i niveau med bordflade. 4) Venstre hofte drejes en anelse mod venstre samtidig med at battet føres opad mod venstre skulder, stadig med albuen nederst. 5) Battet kontakter bolden i højeste opspring med en nedadgående bevægelse mod bordkanten, der giver bolden underskru, og underarmen kan strækkes meget ud i eftersvinget. Bemærk: Både forhåndsprik og baghåndsprik kan udføres med front mod bordet og eget kort tilbagesving, hvis bolden enten spilles hurtigt tilbage eller rammes i opspringet, og/eller hvis bolden ventes hurtigt retur. På videoerne ses kun de korte tilbagesving. Bemærk også, at hvis bolden er kort ved nettet, så SKAL højre forrest både ved forhånds- og baghåndsprik.
  •  Klik på billederne nedenfor og se eksempler på prik.

23- Baghåndsprik m/kort tilbagesving

 

23– Stik

  • Formål: At angribe på en kort bold og søge at vinde bolden eller bringe sig i en taktisk fordel.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 23. Stik på korte bolde lige over nettet.
  • De 5 nøglepunkter. Som prik, men højrebet skal være tæt ved bordkanten for at spilleren kan nå den korte bold, uanset om det er forhånds- eller baghåndsstik. Pkt 5) Her skal batvinklen være meget mere lukket end end ved prik for at fart og tryk i bolden   Klik på billederne nedenfor

23. Fh stik                                   23- Bh stik

 

24– Flip

  • Formål: At angribe på en kort bold og søge at vinde bolden eller bringe sig i en taktisk fordel.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 24. Flip på korte bolde lige over nettet.
  • De 5 nøglepunkter. 1)Højrebet skal være tæt ved bordkanten for at spilleren kan nå den korte bold, uanset om det er forhånds- eller baghåndsflip. Pkt 2) Intet tilbagesving. Pkt3) Vægt helt fremme over bordet 4) Slaget udføres med  håndleddet 5) Bolden kontaktes ved at rulle hen over bolden i kontaktpunktet   Klik på billedet nedenfor.

24. Bh Flip

 

25– Blokering

  • Formål: At vende forsvar til angreb, at neutralisere loop, at udføre hurtigt vinderslag eller bringe sig i en taktisk fordel.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 25. Blokering af primært overskruede bolde
  • De 5 nøglepunkter. 1). BH blokering, højre ben på linie med venstre  2). Fh blokering, venstre ben en anelse foran højre  3). Før slaget -roterer højre hofte v/Fh og venstre hofte v/Bh- lidt bagud. 4) Bolden kontakte tæt ved højeste punkt eller i opspringet ved at hoften ruller tilbage samtidig med at håndleddet ruller over og igennem bolden. 5) Intet eftersving med underarmen.  Klik på billederne nedenfor.0

25. Bh blokering

 

 

26– Kontra

  • Formål: At vende forsvar til angreb og mest et vedligeholdelsesslag, eller bringe sig i en taktisk fordel. Nybegyndere lærer først dette slag.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 26. Kontra på primært overskruede bolde
  • De 5 nøglepunkter. 1). Bh kontra, højre ben på linie med venstre  2). Fh kontra, venstre ben lidt foran højre 3). Før slaget roterer -højre hofte v/Fh og venstre hofte v/Bh- lidt bagud samtidig med tilbagesving. 4) Bolden kontaktes tæt ved højeste punkt eller i opspringet ved at hoften ruller tilbage samtidig med at underarm og håndleddet ruller over og igennem bolden. 5) Kort eftersving.  Klik på billederne nedenfor.

 

 

27– Smash

  • Formål: Vinderslag.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 27. Smash mod alle typer bolde.
  • De 6 nøglepunkter. 1). Bh loop, højre ben på linie med venstre  2). Fh loop, venstre ben foran højre, krop 45 grader til bordkant 3). Før slaget roterer -højre hofte v/Fh og venstre hofte v/Bh- lidt bagud samtidig med tilbagesving lidt under under knæhøjde. 4) Bolden kontaktes tæt ved højeste punkt  ved at hoften ruller tilbage samtidig med at underarm og håndleddet ruller gennem bolden, samtidig med at der foregår en rotation af hofte og skulder (“kroppen følger med”). 5) Bolden kontak6) Eftersving kan godt være op til hovedhøjde.

28– Loop

  • Formål: Vinderslag.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 28. Loop mod alle typer bolde.
  • De 6 nøglepunkter. 1). Bh loop, højre ben på linie med venstre  2). Fh loop, venstre ben foran højre, krop 45 grader til bordkant 3). Før slaget roterer -højre hofte v/Fh og venstre hofte v/Bh- lidt bagud samtidig med tilbagesving under bordhøjde, samtidig med, at venstre albue følger med, er løftet og peger fremad 4) Bolden kontaktes tæt ved højeste punkt  ved at hoften ruller rundt og frem (“næsten 1/4 omgang”), samtidig med at underarm og håndleddet ruller gennem bolden, (“kroppen følger med”). 5) Bolden kontaktes i en opadgående bevægelse, der slås gennem bolden, så den får ekstrem meget topskru, og det er underarm og håndled, der sætter fart på bevægelsen 6) Eftersving er op til hovedhøjde, der afslutter kraftig rotation i hofte og skulder..

28. Fh loop på over- underskruede bolde.            28. Bh loop på over- underskruede bolde.

 

29– Defensiv

  • Formål: Holde bolden i gang til modstanderen fejler, evt. bringe sig selv i fordelagtig, taktisk position.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 29. Underskruet defensiv dybt eller tættere vd bordet.
  • De 6 nøglepunkter. 1) Battet over albueniveau, og albuen over bordniveau.  2) Battet føres opad ved at rotere hoften en smule og give plads til at albuen løftes op i et højere niveau.  3) Venstre arm følger med kroppen drejning.  4) Bolden kontaktes ved en nedadgående bevægelse, der giver bolden underskru. Kontaktpunkt er mest på højeste punkt, men kan udemærket sende i opspringet eller lavere end højeste punkt. 5) Eftersvinget fortsætter mod gulvet uden at armen strækkes.

29. Fh defensiv

 

30– Ballonforsvar

  • Formål: Holde bolden i gang til modstanderen fejler, evt. bringe sig selv i fordelagtig, taktisk position.
  • Reference: BAT60+ håndbog version 10.0: Side 30. Overskruet defensiv dybt fra bordet.
  • De 5 nøglepunkter. 1) Bevæge sig i position, se pkt 12.  2) Enten Fh eller Bh, Bøj knæene, tyngdepunktet lidt fremme.  3) Tilbagesving som ved loop, se pkt. 28. 4) Kontakt bolden et stykke efter højeste punkt (omtrent som loop) i en blød opadgående bevægelse, hvor håndleddet kan spille en rolle ved at give ekstra topspin tilbage. 5) Eftersving moderat, og returner tilbage til midten af spillepladsen.

30. Ballonforsvar, (“ryggen mod muren”).

 

APP 01 – ANTISKRU,